Vil du være med til at skabe tryghed, udvikling og meningsfulde weekender for børn, unge og voksne med særlige behov?
Hos Samala søger vi engagerede pædagoger til faste weekendvagter på flere af vores afdelinger. Vi søger dig, der kan skabe struktur uden at blive rigid, bevare roen når noget er svært, og som ved, at udvikling skabes gennem relationer, forudsigelighed og faglighed.
Stillingen er med arbejde hver anden weekend lørdag og søndag kl. 08.00-21.00, og vi ønsker opstart hurtigst muligt.
Hvem er vi?
I Samala arbejder vi med mennesker, der har behov for støtte, struktur og tydelige voksne omkring sig. På tværs af vores afdelinger møder du borgere med forskellige behov, men fælles for dem alle er, at de fortjener medarbejdere, der møder dem med respekt, nysgerrighed og høj faglighed.
Vi arbejder ud fra et menneskesyn, hvor alle har ret til udvikling, trivsel og indflydelse på eget liv. Derfor tager vi afsæt i:
- Forudsigelighed, struktur og visualisering
- Relationer præget af respekt og ligeværd
- Tydelige og trygge rammer
- Fokus på borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder
Samtidig arbejder vi med faglige tilgange som Low Arousal, LA2 og andre pædagogiske metoder, der understøtter trivsel, læring og udvikling.
Praktisk
- Fast arbejde hver anden weekend.
- Vagter lørdag og søndag kl. 08.00-21.00.
- Arbejdssted på en eller flere af Samalas afdelinger på Midtsjælland.
- Kørekort er et krav.
- Opstart hurtigst muligt.
Ansøgning
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Mikail Yildiz: miyi@samala.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet pædagog.
- Arbejder fagligt, professionelt og relationelt.
- Er rolig, tydelig og vedholdende i din tilgang.
- Kan skabe struktur og tryghed omkring borgere med forskellige støttebehov.
- Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team.
- Kan dokumentere fagligt og reflektere over egen praksis.
- Har erfaring med eller interesse for Low Arousal, LA2 og lignende pædagogiske tilgange.
- Trives i en hverdag, hvor nærvær og relationer er afgørende
Hvad får du hos os?
- Et stærkt fagligt miljø med høj kvalitet og gode udviklingsmuligheder.
- Engagerede kolleger og et tæt samarbejde på tværs af afdelinger.
- Ledelse, der er nærværende og tilgængelig.
- Grundig introduktion og løbende sparring.
- En arbejdsplads, hvor din indsats gør en reel forskel.
- Mulighed for at få erfaring på flere af Samalas afdelinger.
Vigtige datoer
Indrykket:
15. september 2026
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Virksomheden tilbyder
Ansættelsestype:
Fastansættelse
Hjemmearbejde:
Tilbydes ikke
Ugentlig arbejdstid:
Deltid
I Samala arbejder vi ud fra de 4 dyder
Selvindsigt over selvsikkerhed
Det er vigtigere, at du ved hvem du er, fremfor at stole blindt på dine kompetencer.
Hårdt arbejde over intentioner
Det er vigtigere, at du får handlet, fremfor endeløst at afvente på den “gyldne løsning”.
Ærlighed over medfølelse
Det er vigtigere, at du ligeværdigt siger din mening, fremfor at søge konfliktminimering.
Fakta over
følelser
Det er vigtigere, at du kommunikerer ud fra fakta, fremfor “synsninger” og meninger.
