Når man misser muligheden for at få en stand på Socialrådgiverdage 2025, kan man vælge at ærgre sig.
– Eller man kan gøre det, vi gjorde: finde på noget helt andet.
Da vi ikke var hurtige nok og få bestilt en stand til Socialrådgiverdage i Nyborg, besluttede vi os for at møde deltagerne dér, hvor vi vidste, vi i hvert fald kunne fange dem – nemlig på parkeringspladsen. Derfor pakkede vi bilen, tog de nytrykte p-bøder under armen og kørte til Nyborg.
På bøderne stod der, at vi desværre var for langsomme til at få booket en stand… og derfor i stedet havde fundet på denne lille happening.
Smil, P-bøder og et glimt i øjet
Morten Dam, direktør i Samala, og Jesper Frank Jensen, chef for familiebehandlingen, stod for uddelingen. Bevæbnet med bødeblokke, lune bemærkninger og deres helt egen charme, gik de fra bil til bil på parkeringsområdet ved konferencen.
Reaktionerne var alt fra grin og nysgerrighed til lettelse over, at bøden ikke skulle betales. Mange stoppede endda op for en lille snak – og netop det var hele pointen.
Vi ville være en del af stemningen, selvom vi ikke nåede at få en stand.
Og først og fremmest ville vi møde mennesker. Det gør vi allerhelst ansigt til ansigt – også på en parkeringsplads.
En anderledes måde at være med
At dele p-bøder ud var ikke bare en sjov idé. Det var også en måde at sige:
“Vi er her stadig – og vi vil gerne i dialog.”
Happeningens varme modtagelse mindede os om, at relationer ikke kun skabes i mødelokaler eller på messestande. De kan opstå alle steder, når man møder folk med åbenhed, humor og en smule selvironi.
Indtil da vil vi bare sige tak til alle jer, der tog imod vores p-bøder med et smil.
Vi lover at være hurtigere på tasterne næste år – måske.
