Skip to main content
Nyheder

Nyt tiltag med familiebehandlingssted

By juli 2, 2025juli 4th, 2025No Comments

Du kan ikke give noget, du ikke selv har fået.

Dette vil vi gerne udfordre – derfor åbner Samala et nyt familiebehandlingssted på Fyn.

Familiestedet Samala har netop haft besøg af Socialtilsynet og deres foreløbige feedback er positiv. Når vi modtager den endelige godkendelse, kan vi i august tilbyde trygge og forandringsskabende familieanbringelser for kommende og nybagte forældre, som vurderes at have udfordringer i deres forældreskab i en grad, hvor de ikke selvstændigt kan varetage barnets udvikling, tryghed og omsorg på anbringelsestidspunktet.

Vores mål med Familiestedet Samala er, at færre børn i Danmark anbringes – og at flere forældre, trods svære livsforløb, får mulighed for at blive de forældre, deres børn har brug for.

Familiebehandling er en målrettet, forebyggende indsats, der skal sikre, at flere børn kan vokse op i deres egen familie – med tryghed, stabilitet og omsorg. I stedet for at anvende ressourcer på midlertidige og ofte omkostningstunge løsninger, investerer vi i, at styrke forældrene og skabe varige forandringer.

Familiebehandlingen bidrager til at opfylde målsætningerne i Barnets Lov om tidlig indsats og inddragelse( BL §30)

Læs mere her